fredag den 8. januar 2010

luksus-hobos


kl. 17:15 onsdag eftermiddag var jeg klar til at tage flyet til london hvor vi (min mor, min søster, min mormor og jeg) skulle på januarudsalg (var det også sidste år, god investering), da vi fik at vide på de der forvirrende blå skærme, at flyet var aflyst indtil videre pga dårligt vejr. vi fik at vide at vi skulle komme igen næste morgen kl meget tidligt, for der ville vi blive sendt afsted.

næste morgen da vi ankom til lufthavnen så jeg en kvinde liggende på gulvet på nogle puder under en parfumereklame. som dyne brugte hun sin pelsfrakke og som pude havde hun en louis vuitton taske. det var der jeg opfandt begrebet luksus-hobos. disse midlertidige vagabonder lå overalt og legede primitive hjemløse for en nat, mens de egentlig bare ventede på at det forsinkede SAS 1ST CLASS fly kunne bringe dem hjem til penthouset i london. komisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar