problembarnet

problembarnet sidder foran mig
fortvivlelsen og aggresiviteten syder og koger sammen
under samme låg. låget er overfladen og overfladen er iskold attitude, for attitude er alt der betyder noget for hende.

vreden larmer og ingen kan være i rummet fordi hendes følelser fylder det hele.
de fylder også hendes hoved op kan ikke være i kroppen må ud.
hun vil skrige eller græde men alt der kommer ud er grimme onde larmende ord, i hovedet på dem hun holder af.
det syder og koger bobler op
hjælpeløsheden dukker op på overfladen
det er tårer
vådt ansigt rastløsheden i fingererne, lange negle mod bordet og rastløsheden i øjnene der kigger alle andre steder.
hun kigger hvor du kiggede dengang, ingen steder på ingenting.

du har givet faklen videre til det næste problembarn. foragtede atleter i et løb ingen ville have kørt så langt. du kan se dig selv i det knuste spejl hun har i øjnene. hun har knust det for hun vil ikke se sig selv. skam skam skam.
har brug for plads plads plads og ikke i de rum hun normalt maser sig ind i.
hun giver sin far rynker


//aly